Spring til indhold

Skal dit erhvervslejemål rykke til en større by – hvad med Odense?

Harald Nyborg, din virksomhed, Orifarm. Kunne det ikke være fedt, hvis navnet på din virksomhed blev nævnt i samme sætning som nogle af de helt store erhvervssuccesser fra det fynske land? 

Mindre kan selvfølgelig også gøre det, men hvis du står i en situation, hvor du skal have placeret dine erhvervslokaler på landkortet, kan det være en god idé at rykke derhen, hvor befolkningstallet er højt, og hvor du både får oplevelsen af det pulserende byliv, men ikke har langt til de store og smukke skove. 

I denne artikel vil vi give dig tre gode grunde til, at Odense kan fungere som den geografiske løftestang for din erhvervsinvestering.

1. Et kæmpestort kundepotentiale

Odense ligger lige i midten af kongeriget og har foruden næsten 200.000 indbyggere et enormt antal årligt besøgende, der som turister er med til at holde byens handelsdrivende beskæftiget. Hvorfor skulle du ikke også være en del af det? Men det er slet ikke kun turister, der besøger den fynske hovedstad. Også mediegiganten TV2 har til huse her, hvilket betyder, at der hver dag rejser et hav af forskellige medarbejdere til og fra byen.

Der er med andre ord gode muligheder fra et forretningsperspektiv for at bide sig fast, da antallet af forskelligartede mennesker gør, at forskellige typer forretninger har et godt vækstpotentiale.

2. Der er masser af studerende

Efterhånden har Odense etableret sig som en af de helt store studiebyer i Danmark. Blandt mange uddannelsesinstitutioner kan Teknologisk Institut nævnes, som hvert år er med til at uddanne nogle af de kvikkeste og mest innovative unge hoveder. Der er derfor også et stort felt af potentiel arbejdskraft, som du kan prikke på skulderen efter endt uddannelse. 

Odense er en fed by at studere i, så hvis du lægger din virksomhed her, kan det være et godt grundlag for hele tiden at få fat i den nyeste teoretiske viden, når du gør opmærksom på dig selv og din virksomhed blandt fremtidens dygtige kandidater. 

3. Et infrastrukturelt knudepunkt

Alle veje fører muligvis til Rom, men hvis du tager letbanen i Odense, kommer du faktisk hurtigt ind til Odense C og banegården. Herfra går der busser ud til resten af byen, mens det også er muligt at komme til og fra resten af Fyn. Og fra selve banegården kan du naturligvis let blive forbundet med resten af landets stationsbyer.

Med så fin en infrastruktur som Odense kan byde på, kan du let placere dit erhvervslejemål på midten af Fyn og stadig tiltrække medarbejdere, der ikke nødvendigvis selv bor i H.C. Andersens fødeby.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *